Solsort

Danmarks mest almindelige ynglefugl

Solsorten er danmarks mest almindelige ynglefugl og kendt af alle, selv helt små børn.

Det er en af de mest almindelige fugle i Norden og den er Sveriges officielle nationalfugl. I 1800-tallet var solsorten faktisk en sky og sjælden skovfugl, men nu er den meget almindelig i alle byer, hvor den tillidsfulde fugl er populær med sin bløde og melodiske klang. 

• Læs videre
• Stemme Lyden af sommer
• Udseende Næbbet ændrer farve
• Føde Mest insekter og regnorme
• Ynglevaner 2 eller 3 kuld
• Fakta Solsort

Stemme: Lyden af sommer

Solsortens sang er lyden af forår og sommer. Den har en melodisk og varieret sang med bløde fløjtetoner (hør den øverst på denne side). Sangen kan høres fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, og er ofte et af de første tegn på foråret. Solsortens sang er en af de mest kendte og genkendelige lyde i naturen, og den spiller en vigtig rolle i at markere årstiderne og signalere tilstedeværelsen af ​​solsorten i et område.

Solsorten begynder at synge tidligt om foråret, ofte allerede i februar, fra en strategisk udkigsplads. Den sætter sig gerne i en trætop, på en skorsten eller på en tagryg. Sangen har lidt vemodig eftertænksomhed over sig, men er mørk og klar.

Ud over den "normale" sang, som vi alle kender, og så har den andre sange (de såkaldte subsange), der er helt anderledes. For eksempel har den en meget høj hvinende tone, som man slet ikke forbinder med en solsort. Tonen er så høj, at den kan være svær at høre for ældre mennesker. Territoriehævdende solsorte-hanner kan synge en række korte, dæmpede og pludrende subsange året rundt - gerne skjult inde i et buskads. 

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

(26)

Solsort (træ)

189,95 DKK

(8)

Solsort - Manipule (fløjte)

229,95 DKK

(16)

Solsort (glas)

274,95 DKK

(17)

Solsort (med lyd)

109,95 DKK

(29)

Solsort (fløjte)

219,95 DKK

Udover sangen har solsorten også et alarmkald, som bruges til at advare artsfæller mod rovfugle og andre farer - for eksempel katte. Det er et højt, skingert kald, der kan høres fra stor afstand. Som hos andre fugle er advarselskriget holdt i et højt toneleje. Det skyldes at høje toner er svære (for rovfuglen eller katten) at lokalisere, og derved udsættes den advarende fugl ikke for unødig fare.

Solsorte-hannen synger ofte fra et højt punkt som et træ eller en bygning, og synger ofte flere forskellige melodier i løbet af en session. Solsorten er kendt for sin evne til at efterligne lyde fra omgivelserne, herunder lyde fra mennesker og andre fugle. Evnen til at efterligne gør, at ungfugle kan overtage sangene fra deres forældre, og at solsorte kan imitere konkurrerende solsortes sang.

Solsortens lyd og klang kan godt forveksles med sangdroslens, men deres sangopbygning er helt forskellige. Sangdroslen siger de samme toner 3-4 gange, hvorefter den skifter til et nyt tema, som så også bliver gentaget. Desuden er sangdroslen stadig en skovfugl, og den træffes sjældent i byen.

Udseende: Næbbet ændrer farve i løbet af året

Gamle solsorte-hanner er kulsorte med gulorange næb. Hunnerne af brune, ofte mørkebrune med antydning af lysere tegninger på undersiden. Ser man en han med tydelige mørke indslag i næb-farven, er det antageligt en ung han. 

Det er de færreste der ved det, men næbbet ændrer faktisk farve i løbet af året. De gamle hanners næb går fra varmt gult om vinteren til en næsten ren orange tone, når ynglesæsonen topper i maj og juni. Om efteråret kan de have mørke indslag ved basis af næbbet. Hos unge hanner er næbbet først  helt mørkt, derefter begynder der at træde gule pletter frem, og hen mod foråret har de et helt gult næb. 

Ungfuglene af begge køn er brune med lyse pletter de første par måneder, efter de er blevet flyvefærdige. Drosler - herunder solsorte - har nemlig som alle andre spurvefugle en ungfugledragt (som ornitologer kalder juvenil). Denne dragt er mørkebrun oversået med brune pletter. Den slags solsorte ser man oftest midt på sommeren i haven. Ungfugledragten er designet med camouflage for øje, så fjender, især spurvehøgen, ikke så nemt opdager de netop flyvefærdige solsorte. Ungfugledragten erstattes om efteråret af en dragt, som mere ligner de voksnes. 

Med kan ikke skelne en solsort i sin anden vinter fra fugle, der er ældre.

Føde: Spiser mest insekter og regnorme

Forår og sommer hopper solsorten rundt på græs og skovbund, mens den finder insekter og regnorme. Læg i øvrigt mærke til, at solsorte aldrig løber. De hopper kun. Ofte lægger den hovedet på skrå for tilsyneladende at lytte sig frem til regnormene. Man ved dog ikke med sikkerhed, om den rent faktisk bruger hørelsen. 

Den tager også gerne mindre smådyr som snegle. I sensommeren lokker bærbuske og frugttræer solsortene til sig, og frugtkosten bliver endnu mere vigtig i løbet af efteråret og vinteren, hvor insekterne og regnormene ikke længere er tilgængelige.

Om vinteren trækker mange solsorte ind til byerne. Byhavernes mange dekorative bærbuske virker stærkt tiltrækkende om vinteren, og stort set hver eneste tjørnehæk eller bærbusk har en overvintrende solsort.

Solsorten havner altid højt på listen over fugle der kommer til foderpladser. Den foretrækker nedfaldsæbler, men brød eller fedt kan også friste den.

Ynglevaner: 2 eller 3 kuld unger på en sæson

Solsorten har travlt om sommeren med at skaffe mad til sine unger. Der skal fanges ekstra mange regnorme, som flyves hjem til reden, hvor op til 5 unger venter på mad. I løbet af ynglesæsonen fra marts til august vil solsorte-parret opfostre 2 eller 3 kuld, som udklækkes kun 13 dage efter æglægningen, og er flyvefærdige kun 14 dage efter udklækningen! Efter at ungerne er flyvefærdige, er ungerne helt selvstændige efter 20 dage - og forældrene kan gå i gang med det næste kuld.

Som hos de fleste fugle, er solsortens æg meget smukke. De er grågrønne med brune pletter. De lægges i en solid rede, som placeres i en hæk eller en busk. Reden består af  græs og visne blade, og det er hunnen der står for redebygningen. Hannen hjælper dog med at samle redematerialet. Det er også hunnen der ruger på æggene, og her kommer hendes camouflage-fjerdragt hende til gode. Hannen ruger dog gerne på æggene i de 5 minutter, som det tager hunnen at få sig noget at spise. Begge fugle hjælper hinanden med at fordre de sultne solsorte-unger.

Du kan godt sætte en redekasse op til solsorte, men det er sjældent nødvendigt. De kan selv, og bygger deres rede alle vegne. I træer, buske, hække, brændestabler og garager. Hvis du endelig beslutter dig for at sætte en redekasse op, er det vigtigt at skjule den godt inde i buskadset. Solsortens rede er altid godt skjult.

Fakta: Solsort

Drosselfugle

Blåhals

Bynkefugl

Husrødstjert

Misteldrossel

Nattergal

Ringdrossel

Rødhals

Rødstjert

Sangdrossel

Sjagger

Solsort

Sortstrubet bynkefugl

Stenpikker

Sydlig Nattergal

Vindrossel