Sangdrossel

Høres vidt omkring

Den direkte oversættelse af sangdroslens latinske navn er “droslen, der elsker at synge”.

Samtidig er det en af de fugle, der har den kraftigste stemme i forhold til sin vægt.

• Læs videre
• Stemme Lyde gentages
• Udseende Trekantede pletter
• Føde Knuser sneglehuse
• Ynglevaner Murer reden
• Træk Flyver om natten
• Fakta Sangdrossel

Stemme: Lyde gentages 2-4 gange

Sangdroslen har en kraftig røst. I en undersøgelse blev 17 sangfugle ranglistet efter hvem der havde den kraftigste stemme i forhold til sin vægt. Sangdroslen kom ind på en førsteplads, skarpt forfulgt af gærdesmutten. 

Det er karakteristisk for sangdroslen, at hver sangmotiv (rækkefølge af lyde) gentages 2-4 gange. Det afspejler sig i den huskeremse, som knytter sig til fuglen:  “Sild sild – akvavit akvavit akvavit – rigtig tit rigtig tit – det gør godt det gør godt – ik’ os ik’ os…”.

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

Sangdrossel (træ)

219,95 DKK

Sangdrossel (med lyd)

139,95 DKK

Selvom det enkelte sangmotiv gentages mange gange, så har sangdroslen mange motiver i værktøjskassen. Den kan vælge blandt mere end 100 forskellige motiver, så dens sang er meget varieret og altid spændende. Desuden er sangdroslen, som mange drosler, en dygtig imitator af af andre fuglestemmer, maskiner, telefoner, køretøjer etc..

Fuglens latinske og videnskabelige navn er Turdus Philomelos. “Turdus” betyder “drossel”, mens “Philomelos” stammer fra det græske “philo”, hvis betydning er “elsker, dyrker” og “melos”, som betyder “sang”. Så den direkte oversættelse er noget i retning af “droslen, der elsker at synge”. “Philomelos” er også en reference til Philomela, en prinsesse i græsk mytologi, som fik sin tunge skåret ud, men til gengæld blev forvandlet til en sangfugl. 

Sangdroslens sang kan forveksles med solsort, og de to fugle har ganske rigtigt samme klang, men solsorten gentager ikke sine motiver, men varierer i det uendelige.

Nogle gange synger sangdroslen meget sent om aftenen, og det kan forlede nogen til at tro, at det er nattergalen, der er på spil. Begge fugle synger kraftfuldt og smukt, men nattergalen klukker og snerrer, mens sangdroslen blot fløjter.

Desuden er det en tommelfingerregel,  at en syngende “nattergal” før 1. maj højst sandsynligt er en sangdrossel.

Kaldet er et skarpt, lyst "tsip". Fra flyvende fugle høres også et meget kort sip. 

Trækkaldet er et lavt, kort “tik”, der ligner rødhalsens kald, men er svagere. Det høres tit fra nattrækkende fugle.

Udseende: Trekantede pletter

Sangdroslens ryg og vinger er brunfarvet i cirka samme nuance som en solsort-hun, men har et lyst bryst med mørke pletter. Størrelsen er lidt mindre end solsorten, og halen er kortere. Benene er hudfarvede.

Hanner og hunner er ens. Unge fugle ligner de voksne, men har gulplettet overside.

Et par andre drosler kan forveksles med sangdroslen. Først og fremmest ligner misteldroslen til forveksling, men det hjælper, at misteldroslen er større, lysere, står mere opret og har en længere hale. Desuden er pletterne på misteldroslens bryst runde, mens sangdroslens pletter er mere trekantet pilespidsformede.

En anden forvekslingsfugl er vindrossel, men sangdroslen har ikke vinrøde flanker, og heller ikke en hvid øjenstribe.

Endelig kan unge solsorte have spættet bryst, men brystet er aldrig lyst, men mørkere rødbrunt.

Føde: Knuser sneglehuse

Sangdroslen lever af snegle, orme, insekter samt bær.

Den kan, i modsætning til solsorten, slå hul på sneglehuse for at få fat i sneglens bløde dele. Den gør det ved at slå sneglehuset mod en sten; og det er altid mod den samme sten. Hver sangdrossel har en favoritsten, som udgør sneglehus-værkstedet, og omkring værkstedet ligger mange knuste sneglehuse.

Ynglevaner: Murer sin rede

Sangdroslen er i bund og grund en skovfugl, som foretrækker nåleskov og blandingsskov, men den har ligesom solsorten, dog i mindre grad, forstået at tilpasse sig andre levesteder. Den yngler nu i mange parker, kolonihaver og villahaver. 

Antallet af danske skovlevende sangdrosler falder, men ikke desto mindre er bestanden stabil i Danmark, fordi antallet af sangdrosler i bynære områder stiger.

Før hunnen lægger 2-6 æg i april-maj, skal reden bygges lavt i et træ eller en busk. Det er en meget speciel rede, hvor den indvendige redeskål nærmest er muret op. Hunnen forer reden med en blanding af halvråddent træ og spyt, hvorefter hun jævner redeskålen ved at dreje sig rundt. Hun kan  finde på at væde sine fjer i en vandpyt inden hun begynder at dreje sig rundt. Resultatet er, at redeskålen bliver dyb og helt glat, og det gør sangdroslens rede meget genkendelig.

Når æggene er lagt, ruger hunnen i 12-14 dage. Hannen hjælper med at fodre ungerne i de 14 dage, det tager inden kuldet er flyvefærdigt. På et tidspunkt bliver hannen dog enefar, for allerede inden det første kuld er selvstændige, er hunnen i gang med at lægge et nyt kuld æg.

Det hænder, at gøgen lægger et æg i sangdroslens rede. Sangdroslen kan dog se, at ægget ikke hører hjemme i reden, og skubber det ganske enkelt ud over kanten.

Træk: Flyver om natten

Sangdrosler i Norden er trækfugle, som overvintrer i det sydlige England, det sydvestlige Europa eller i Nordafrika. I april og oktober trækker mange af de nordskandinaviske bestande igennem Danmark, og hvis du er heldig, kan du høre deres karakteristiske korte skarpe flugtkald en sen aftentime, hvor sangdroslerne trækker i ly af mørket

Det kan være farligt for sangdroslerne at opholde sig i Frankrig og Spanien, hvor det lovligt at jage dem, og hvor de stadig serveres på middagstallerkenerne. 

Enkelte sangdrosler kan finde på at overvintre i Danmark. Her er der sikkert tale om gæster fra det øvrige Norden.

Efter overvintringen vender udlandsdanskeren tilbage i marts, hvor den flyver den lange tur tilbage mod nord. Og pludselig sidder sangdroslen igen i toppen af et træ og synger foråret ind i skov, have og hegn.

Fakta: Sangdrossel