Munk

sang
kald
alarm
subsang
Shop1
Del
Munk
Munk (Sang) male, song
APPInstallér fuglestemmer.dk
Nej tak

Hæs pludren og høje klare toner

Munken har en sammensat sang, og de store tonespring giver nærmest indtryk af, at det ikke kan være den samme fugl, der udsender alle lydene. 

Munk

Stemme: Store tonespring

En typisk sang fra munkens næb starter med en hæs pludren og slutter med høje klare toner. Det er en sammensat sang, og de store tonespring giver nærmest indtryk af, at det ikke kan være den samme fugl, der udsender alle lydene. 

Den sammensatte sang gør dog, at man kan skelne munkens og havesangerens sang, som ellers godt kan minde om hinandens. Havesangerens sang starter, som den slutter. Den er mere monoton, uden de store tonespring. Desuden er det i det tidlige forår værd at tænke på, at havesangeren ikke ankommer til Danmark før 1. maj, mens visse munke er standfugle, og ellers ankommer start/midt april.

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

Munk (træ)(1)169,95 DKK

Den afsluttende fanfare i munkens sang minder også om solsortens eller sangdroslens sang, men er langt mere hektisk, “stresset” og kortvarig.

Hvis den syngende munk er i drillehumør, mangler dens sang det afsluttende udbrud. Det er da mere i retning af en neutral plapren, som rørsanger eller kærsanger

Andre gange er der tale om subsang. Ligesom en række andre arter (for eksempel rødhals, solsort og sangdrossel), kan munken sidde og småpludre. Fænomenet kaldes subsang og de forskellige arters subsang lyder temmelig ens. Subsangen kan faktisk minde om havesangerens sang - du kan høre munkens subsang øverst.

Kaldet er hårdt og smækkende. Det kan lyde som sten, der slås sammen. Kaldet er hårdere og kraftigere end gransangerens kald. Når munken er ophidset, kan kaldet afbrydes af langstrakte hæse “schreeh”-lyde.

Udseende: Genkendelig på hætten

På svensk hedder munken Svarthätta, mens englænderne kalder den Blackcap. Munken er nemlig genkendelig på sin kalot, sin hætte. Hannerne har en sort kalot, mens hunnerne har en brun kastanjefarvet kalot. Fuglen er på størrelse med en musvit og fjerdragten ensfarvet i grålige nuancer, hvor hunnerne har den varmeste farvetone. Halen er ensfarvet grå, og det samme er næb og ben.

Munken kan forveksles med sumpmejse og fyrremejse. Munken er dog større og mere langstrakt og desuden når munkens hætte, dens kalot, ikke ned over øjnene, i modsætning til mejsernes hætte. Ydermere har mejserne lyse kinder og en sort hagesmæk lige under næbbet. 

En anden fugl, som også kan minde om munken, er havesangeren. Det er dog kun, hvis man ser munken nedefra, og ikke kan se hætten, at forvekslingen opstår. Det er det brunlige anstrøg på undersiden og de grålige halssider, der kan give mindelser om havesanger.

Føde: Sommerens insekter

Munken lever af insekter, edderkopper og bær. Det er normalt en trækfugl, der kun opholder sig i Danmark april til oktober, og derfor kan mæske sig i sommerens insekter. De opfører sig som andre sangere, og flagrer rundt i trækronerne i jagten på smådyr. 

Men munken er gået meget frem i de sidste årtier, og stadig flere munke er blevet standfugle. Om vinteren og foråret opfører de sig som drosler, og lever af bær og lejlighedsvise smådyr på jorden.

Hvis munken vælger at blive i Danmark, og ikke trække til varmere himmelstrøg, kan den også vise sig ved foderbrættet om vinteren. Og når menneskene lægger mad ud, spiser munken gerne æbler, men tager også små stykker frø og fedt.

Ynglevaner: Reden bygges lavt

I de sidste 30 år er ynglebestanden af munk fordoblet i Danmark. Det er derfor en fugl, som træffes oftere end nogensinde. Den yngler over hele Danmark, men er dog ret sjælden i det vestlige Jylland, hvor ren nåleskov dominerer. 

Munken foretrækker at leve og yngle i tætte løvskove med rig undervegetation. Det kan også være gamle parker eller haver, måske sommerhusområder. 

Selv om munken lever skjult i den tætte undervegetation, opdages den let på den højlydte sang, og den er heldigvis knap så sky som f.eks. havesangeren, så du kan sagtens være heldig at se den i dit kikkertsigte.

Reden bygges ca. 75 cm over jorden i en busk, i brombærkrat eller i en kvasdynge dækket af planter. Reden laves af plantestængler, foret med hår, rødder og fint græs, sirligt blandet med brudstykker af edderkoppespind.

I slutningen af maj måned lægger hunnen 3-6 gullige til grønlige, grå til rødplettede æg, som forældrene hjælpes ad med at udruge, hvilket tager 10-14 dage. Efter 2 uger i reden er ungerne flyvefærdige.

Det er ikke usædvanligt, at munkeparret når at opfostre 2 kuld unger på en sæson.

Træk: Kompliceret mønster

Munken har et kompliceret trækmønster, når det i oktober er tid til at søge nye græsgange. Nogle europæiske bestande er langdistance-trækkere, og trækker til Øst- eller Nordafrika, mens andre er kortdistance-trækkere, og og trækker eksempelvis til Syd- eller Vesteuropa. Og visse bestande af munk er standfugle, der frister vintertilværelsen i deres vante område.

Antallet af munke, der vælger at overvintre i yngleområdet, er stigende. Det gælder også den danske bestand. Antallet af munke, der overvintrer i Nordvesteuropa, for eksempel på De Britiske Øer, er også stigende.

Årsagen til de ændrede trækmønstre kan være de seneste års mange milde vintre og udbredt vinterfodring i de britiske haver. 

Det har vist sig, at trækmønsteret er arveligt inden for den enkelte bestand. I så høj grad, at det kan afspejle sig i fuglens fysiske fremtoning. De bestande, som trækker til De Britiske Øer, har mindre næb end de bestande, som trækker til Spanien. Vinterfoderet i de britiske haver er så blød, at der ikke længere er en selektion, der fremmer individer med brede kraftige næb, som kan spise hårde spanske frugter og frø.

Når vinteren er slut, ankommer munken igen til Danmark i sidste halvdel af april, 2-3 uger før havesangeren.

Fakta: Munk

Længde

14 cm

Vingefang

20-23 cm

Vægt

14-20 gram

Ynglealder

1 år

Levetid

år

Trækfugl / standfugl

Hovedsagligt trækfugl.

Ynglesæson

Maj-juli

Antal kuld

1-2 kuld

Antal æg i reden

4-5 æg

Rugetid

10-12 dage

Fra ægklækning til flyvefærdig?

10-13 dage

Latinsk navn

Sylvia atricapilla

Navn i andre lande

Tyskland: Mönchsgrasmücke

Sverige: Svarthätta

Holland: Zwartkop

Storbritannien: Blackcap

Finland: Mustapääkerttu

Italien: Capinera

Norge: Munk

Polen: Kapturka

Spanien: Curruca Capirotada

Frankrig: Fauvette à tête noire

 

Få nyheder om fugle
Hjem
Alfabetisk fugleliste
Quiz
Fuglefløjter
Træfugle
Glasfugle
Favoritter
App