Havesanger
Synger smukt, men ses sjældent
Havesangeren er en langdistancetrækker, der kommer hele vejen fra det sydlige Afrika, og den ankommer derfor først til Danmark i starten af maj.
Dens smukke sang med dybe, velklingende toner minder på mange måder om solsortens, men tempoet er langt hurtigere.
- Læs videre
- Stemme Solsort i galop
- Udseende Meget anonym
- Føde Insekter og bær
- Ynglevaner Bygger flere reder
- Træk Flyver 16.000 km.
- Fakta Havesanger
Stemme: Solsort i galop
Havesangeren er ikke nogen iøjnefaldende fugl, men den er til gengæld iørefaldende. Dens smukke sang med dybe, velklingende toner minder på mange måder om solsortens, men tempoet er langt hurtigere. Sangens hurtige tempo gør, at nogle karakteriserer den som “solsort-i-galop” eller “solsort-på-speed”. Sangens forskellige temaer har en længde på 3 - 10 sekunder.
Udover at minde om solsortens, kan sangen også minde om munkens. Begge fugle udsender en rislende strøm af smukke, klangfulde toner uden et fast tema. Munken ynder dog at afslutte sin sang med en hektisk fanfare af drosselagtige fløjtetoner. Det gør havesangeren ikke.
Gulbugen er også en forvekslingsmulighed. Ligesom havesanger pludrer den en del, men dette afbrydes af serier af mere udtrukne, nasale fløjtetoner. Det lyder som om, den bliver holdt for næsen, mens den fløjter.
En anden vigtig måde at identificere havesangerens sang på, er tidspunktet på året. Havesangeren er en langdistancetrækker, der kommer hele vejen fra det sydlige Afrika, og den ankommer derfor først til Danmark i starten af maj. Munken, derimod, er en kortdistancetrækker, der sidder og synger i de danske træer allerede i starten af april. Hvis du derfor hører en havesanger i april, så er det nok i virkeligheden en munk.
Kaldet er et “tjæk” - længere end munkens, men knapt så hårdt. Kaldet indeholder desuden et dæmpet “tjserr”.
Havesangerens sang kan også forveksles andre arters subsang. En række arter (fx munk, rødhals, solsort, sangdrossel) kan sidde og småpludre uden artskarakteristiske strofer.
Subsangen hos de forskellige arter lyder temmelig ens, det er en endeløs pludren uden egentligt gentagne motiver - og det kan faktisk lyde som havesangerens sang.
For at forvirre lydbilledet endnu mere, så kan havesangeren, i lighed med munken, finde på at imitere andre sangfugle.
Et godt råd er derfor både at se og høre havesangeren inden endelig identifikation.
Udseende: Meget anonym
Havesangeren er vel nok den mindst iøjnefaldende af de danske sangere. Den sky fugl med sin ensfarvede gråbrune overside, og gråhvide underside, er helt uden karakteristiske kendetegn. Desuden ser man den sjældent. Den finder sin føde mellem grenene i buske og træer, og kun i starten af maj, når den ankommer fra Afrika, har man en chance for at få øje på den.
Netop det anonyme og kontrastløse er på den anden side et slags kendetegn. De andre fugle, som den kan forveksles med, har typisk en markør, som er artsspecifik. Gransangeren har mørke ben, løvsangeren har lyse ben, munken har en mørk kalot, mens lundsangeren har et lyst vingebånd.
Havesangeren er udstyret med et kort, ret tykt næb og et rundt hoved. Den har en svag, lys øjenring og en meget kort og utydelig øjenbrynstribe. Halen er lige afskåret og ensfarvet, mens benene er kraftige og lysegrå.
Havesangeren lever ikke mest i haver, som navnet ellers antyder. Den foretrækker at færdes i tætte krat, og løvskove med tæt undervegetation.
Føde: Insekter og bær
Havesangerens føde i ynglesæsonen udgøres af insekter og deres larver samt edderkopper, mens den resten af året primært indtager planteføde, især bær.
Havesangeren ankommer fra Afrika i maj, når munken allerede har etableret territorier. Derfor må havesangerne ofte kile sig ind mellem munketerritorier, og der kan opstå heftige slagsmål, hvor de to arters territorier støder op til hinanden. Selv om de to arters levesteder minder om hinandens, er havesangeren mest knyttet til områder med krat og buskads.
Ynglevaner: Bygger flere reder
Kort efter havesangerens ankomst til Danmark sker pardannelsen, og hannen ønsker naturligvis at gøre indtryk på hunnen under kurtiseringen. Han bygger derfor flere, som regel ufærdige, reder i territoriet, og når det er tid til æglægning, vælger hunnen én af rederne. Hun bygger reden færdig og lægger ca. 5 æg i begyndelsen af juni.
Reden er stor, lavet af vissent græs og foret med fine strå, hår og rodfibre. Havesangeren er ikke blandt de fugle, som bruger spindelvæv til at holde reden sammen med.
Lidt overraskende er reden placeret tæt på jorden. I maj, når havesangeren ankommer, er undervegetationen i skovbunden allerede skudt op. Der er både læ og føde i tæt underskov, så her vælger havesangeren at bo. Det kan være i bingelurt eller andre urter, understøttet af kvas eller grene i skovbunden.
Æggene udruges af magerne i fællesskab på 12-14 dage. Ungerne er flyvefærdige 10-12 dage efter klækningen. Oftest kan havesanger-parret nå at opfostre 2 kuld unger på en sommer.
I Danmark yngler den over hele landet, dog er den mere fåtallig i det vestlige Jylland. Det er her værd at nævne, at Bornholm er bemærkelsesværdigt populær blandt havesangere. På klippeøen har bestanden en 4 gange så høj tæthed som i resten af landet! Det vides ikke helt hvorfor, men det er på Bornholm at fuglens eneste kendte kælenavn er opstået. Bornholmerne kaldte den tidligere for kirsebærfuglen, fordi den ankom, når kirsebærtræerne blomstrede.
Træk: Flyver 16.000 km.
De første havesangere ankommer i maj og de trækker bort i august/september. De skandinaviske fugle flyver helt ned syd for Sahara, og i december trækker en del af disse fugle endnu længere sydpå - til det sydøstligste Afrika. Nogle havesangere har således tilbagelagt 16.000 kilometer, når de ankommer i maj. De har fløjet 8.000 kilometer ned til overvintringskvarteret, og 8.000 kilometer tilbage til ynglepladsen.
Fakta: Havesanger
Længde |
14 cm |
Vingefang |
20 - 24 cm |
Vægt |
16 - 23 gram |
Ynglealder |
1 år |
Trækfugl / standfugl |
Trækfugl |
Ynglesæson |
maj - september |
Antal kuld |
1 - 2 kuld |
Antal æg i reden |
4 - 5 æg |
Rugetid |
12 dage |
Fra ægklækning til flyvefærdig? |
10 - 12 dage |
Latinsk navn |
Sylvia borin |
Navn i andre lande |
Tyskland: Gartengrasmücke Sverige: Trädgårdssångare Holland: Tuinfluiter Storbritannien: Garden Warbler Finland: Lehtokerttu Italien: Beccafico Norge: Hagesanger Polen: Gajówka Spanien: Curruca Mosquitera Frankrig: Fauvette des jardins |