Grønspætte

kald
sang
alarm
flugtkald
trommen
Shop4
Del
Grønspætte
Grønspætte (Kald) territorial call male
APPInstallér fuglestemmer.dk
Nej tak

På størrelse med en allike, men ligner en papegøje

Grønspætten er en sky fugl, men hvis du befinder dig i dens territorium, kan du sagtens være heldig at høre den.

Grønspætte

Den lever af myrer, og er godt camoufleret på græsoverflader med sin grønne ryg.

Stemme: Forudsiger vejret

Selv om du i nærheden af en grønspætte, er det sjældent, at du ser den - men du kan sagtens være heldig at høre den. Dens kald, som udstødes af både hanner og hunner, er umiskendeligt, selv om det kan varieres i rytme, hastighed og kraft. Kaldet kan også lyde fra grønspætten, når den er på vingerne, selvom flugtkaldet dog typisk er et andet.

Om foråret har dens kald en klagende tone og består af en serie nasale lyde, som den ofte laver fra et højt udsigtspunkt på et træ. 

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

Grønspætten trommer også, men ikke særligt markant. Den trommer ikke så ofte som andre spættearter, og når den gør det, er det langsomt, kort og svagt. Som regel er varigheden ikke mere end 1 sekund, og frekvensen er kun 7-8 hak i sekundet. Andre spætter er langt mere energiske med deres næb.

Ifølge gamle dages folketro kunne spætter forudsige vejret, og grønspætten kunne sidestilles med vore dages meteorologer: I bogen Skandinavisk Fauna fortæller Sven Nilsson, at: "grønspætten forkynder vejret omkring tre døgn forud. Hvis den udstøder et langt enstonet kald, bliver det smukt vejr, hvis den skriger voldsomt, bliver det regn og uvejr, og hvis den kommer helt ind til huset og skriger, bliver det endnu værre".

Udseende: Kaldes gyldenspætte

Grønspætten er en stor spætte, der let kendes på dens grønne ryg og vinger, og dens røde isse og nakke. Fuglene er sorte rundt om de hvide, arrigt stirrende, øjne. Begge køn har en lang silkerød isse, men det er kun hannen, der har rødt fyld i den sorte skægstribe. Hannen har desuden en gul overgump. 

Den har cirka samme størrelse som en allike, men I sin typiske spætteflugt i dybe buer kan den ligne en stor grøn papegøje. I flugten kan hannen kendes på sin gule overgump, der med sit gyldne skær næsten virker selvlysende. 

Ungfuglene er lysprikkede på ryggen og mørkt plettede på undersiden og hovedet, og de mangler de voksnes sorte banditmaske. 

Grønspætten kan forveksles med gråspætten, men grønspætten er betydeligt større og mere farvestrålende. Gråspættens hoved er mest gråt, der er ingen rød skægstribe og de sorte plamager rundt om øjnene er kun begrænset.

Grønspætten har meget fleksible tæer, hvor to vender fremad og to bagud, men de bagudvendte kan drejes efter behov, når den klatrer. 

Spættens næb vokser i takt med at spidsen slides. Det siges, at en spætte kan slide et helt næb op om året. 

Grønspætten kaldes også gyldenspætte, og i visse egne af Danmark kaldes den skidtfugl, fordi dens kald varsler dårligt vejr. Ordet "spætte" kommer fra det oldnordiske spætr og det oldtyske specht, der betyder noget i retning af søm eller spiger, og det kan referere til spættens lige næb eller dens evne til at hamre/hakke. 

Føde: Graver efter myrer

Grønspættens primære fødekilde er myrer. Den spiser mange myrer og en voksen fugl har brug for cirka 2000 myrer om dagen. Når den skal fange myrerne, bruger den sin 10 cm. lange klæbrige tunge, som den stikker ind i myretuens lange gange. Når den trækker tungen ud, hænger myrer og myreæg ved. 

Grønspætten er en udpræget standfugl, der typisk holder sig i nærheden af sit ynglested hele året. Det betyder, at den er godt kendt i området og sandsynligvis ved, hvor de bedste myretuer er.

Om vinteren trækker myrerne sig længere ind i myretuen, men grønspætten er i stand til at grave i både sne og myretue, så kan den komme tilstrækkeligt tæt på myrerne. Grønspættens gravearbejde kan dog have en skæbnesvanger effekt på myrerne, da kulden nemmere trænger ind i myretuen, når grønspætten har gennemhullet isoleringen. 

Sortspætte og stor flagspætte graver også i myretuer, men et sikkert tegn på, at det er en grønspætte, der har været på spil, er lysegrå ekskrementer, der ligner cigaraske. 

Grønspætten søger mest føde på jorden, og dens grønne farve fungerer som camouflage på græsoverflader. Udover myrer spiser grønspætten også andre insekter, bær og frugt, og hakker efter biller og larver i mørnet træ.

Ynglevaner: Udmejsler hul

Grønspætten er mest en jysk fugl. Den er mest almindelig i Jylland, knap så almindelig på Fyn, og fuldstændig fraværende på Sjælland.

Som territorium foretrækker den blandskov med åbne græsbevoksede lysninger, men den kan finde på at bosætte sig i ren løvskov, men sjældent i ren granskov.

Den lægger sine skinnende hvide æg i et hul, som den gerne hugger ud i et dødt træ. Som regel udmejsler grønspætteparret et nyt redehul hvert år, men de kan også bruge det samme hul år efter år; og de er heller ikke for fine til at overtage et redehul fra en stor flagspætte. 

De 5-7 æg lægges fra først i maj og udruges af begge køn på 17-19 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 23-27 dage, normalt midt i juni, og er afhængige af forældrene i endnu en måneds tid. 

Fakta: Grønspætte

Længde

32 cm

Vingefang

40-42 cm

Vægt

180-220 gram

Ynglealder

1 år

Trækfugl / standfugl

Standfugl

Antal kuld

1 kuld

Antal æg i reden

5-7 æg

Rugetid

17-19 dage

Fra ægklækning til flyvefærdig?

23-27 dage

Fra flyvefærdig til uafhængig?

4 uger

Latinsk navn

Picus viridis

Navn i andre lande

Tyskland: Grünspecht

Sverige: Gröngöling

Holland: Groene Specht

Storbritannien: Green Woodpecker

Finland: Vihertikka

Italien: Picchio verde

Norge: Grønnspett

Polen: Dzięcioł zielony

Spanien: Pito Real

Frankrig: Pic vert

 

Få nyheder om fugle
Hjem
Alfabetisk fugleliste
Quiz
Fuglefløjter
Træfugle
Glasfugle
Favoritter
App