Dompap

sang
kald
flugtkald
Shop4
Del
Dompap
Dompap (Sang) song
APPInstallér fuglestemmer.dk
Nej tak

Opkaldt efter katolsk domprovst

Dompap er afledt af det tyske Dompfaff, som betyder “domherre”, og henviser til den katolske domprovsts røde kappe og kalot. 

Dompap

Fuglen er populær. Dens varme røde farve, og smukke gråblå ryg, har gjort dompappen til et selvfølgeligt indslag på julekort - og i det hele taget til et symbol på julen.

Stemme: Blødt og vemodigt fløjt

Dompappen er ikke en fugl, som du forveksler med andre. Det gælder også stemmen. Du hører dens karakteristiske bløde og vemodige fløjt, og straks ved du, at i nærheden sidder en dompap i toppen af et træ. Det bløde fløjtende “djuh” eller “djyh” gentages som regel, og krydres med fine, småsnakkende fløjt. Dompapper følges ad i par, og parret kan sagtens sidde og fløjte til hinanden.

I forårets massive kor af fuglesangere drukner dompappens sarte lyde. Det er i resten af året, at dompappens stemme kan gøre sig gældende - ikke så sjældent sidder dompapper nær foderbrættet og småsynger.

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

Dompap (træ)(22)219,95 DKK
Dompap (med lyd)(5)109,95 DKK
Dompap - hun (glas)(29)319,95 DKK
Dompap - han (glas)(11)319,95 DKK

Det sker hver vinter, at anderledes syngende dompapper dukker op. Hver fugl synger jo med sit næb, og trækkende fugle fra østlige områder kan med nærmest trompeterende toner overraske den opmærksomme lytter.

I gamle dage fandtes den barbariske skik at holde fugle i små bure; og ofte var den indespærrede fugl en dompap. Den tvivlsomme ære tilfaldt dompappen, fordi hannerne havde evnen til at synge de melodier, som man fløjtede til dem under opfostringen.

Udseende: Smuk på vinterdage

Dompap-hannen er en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Det er en kraftig finke med et kraftigt sort næb, en sort kalot, et rødt bryst og en blågrå ryg. Fjerdragten giver mindelser om en katolsk domprovst og er årsagen til det danske navn. Hos hunnen er det røde bryst erstattet af brunligt, men ellers er tegningerne de samme. 

Når dompappen flyver, afslører den et hvidt vingebånd og en tydelig hvid overgump. De brune hunlignende ungfugle (de juvenile fugle) mangler den sorte kalot indtil september måned; og indtil da kendes de derfor bedst på deres hvide overgump.

Der er noget magisk ved dompap-hannens røde farve. Dens tone lader til at ændre sig efter omgivelserne og årstiden. Nogle gange virker den lysende lyserød, andre gange smukt afdæmpet og blød. Når hannen sidder i toppen af et træ i aprilsolen, er hans bryst lysende varmt rødt. Men den røde farve kommer allermest til sin ret, og er allersmukkest, på kolde vinterdage med grå himmel og hvid sne. 

Noget bemærkelsesværdigt, som dompappen ikke deler med ret mange andre spurvefugle, er, at de sorte fjer har en dybblå glans. Mest tydeligt på de øverste haledækfjer. Det er en ravnelignende eller husskadelignende glans, der er overvældende i dets skønhed.

Føde: Bær, frø og knopper

Dompappens naturlige føde er bær, frø og knopper. Når ungerne i reden skal fodres, består menuen dog i starten af insekter, edderkopper og snegle. Gradvis bliver kuldet dog fordret med mere vegetarkost, i form af opgylpet frømasse. 

Dompappen finder oftest sin føde i træer og buske, men den kan også fouragere på jorden. Den elsker frø fra ask, syren, ahorn, birk, stor nælde og pileurt  - samt om efteråret også enebær og rønnebær. I år hvor frøsætningen ikke er optimal, kan dompapperne til en vis grad leve af træernes knopper. Det lader til, at den især er glad for knopper på frugttræer, hvilket frugtavlerne naturligvis ikke er helt tilfredse med.

Om vinteren ses dompappen i småflokke i hele landet, ikke mindst i de private haver. På foderbrættet har den en forkærlighed for hampefrø, men solsikke-, havre- og rapsfrø er også populære.

Træk: De fleste bliver

De danske dompapper er som regel standfugle, og bliver i Danmark hele vinteren. Et antal fugle trækker dog til Tyskland, Holland og Nordfrankrig for at overvintre.

Modsat får vi hvert år besøg af dompapper fra nord. Det er fugle fra Sverige, Norge og Finland, der søger mod mildere egne. I visse år er antallet så stort, at der er tale om en såkaldt invasion.

Ynglevaner: Kysser nærmest

Sidst på vinteren begynder hannen at nærme sig hunnen. I toppen af et træ gør hannen tilnærmelser til hunnen ved at hoppe sidelæns hen mod hende. Som regel flytter hun sig, men hvis hun er med på legen, sidder de tæt på grenen. Så kan de nogle gange støde næbbene mod hinanden, nærmest som om de kysser.

Han og hun holder sammen hele året og danner par i hele deres levetid, hvilket i gennemsnit er fire år.

Hunnen tager det største slæb i parforholdet. Hun bygger reden 1-3 meter oppe, typisk i en gran, lægger 4-6 æg, og varetager udrugningen. 

Æggene lægges i slutningen af april eller begyndelsen af maj måned, og ca. 2 uger senere klækkes ungerne. Og så gør hannen sin entre på scenen. Han hjælper nemlig med at fordre kuldet.

Dompap-ungerne er flyvefærdige efter 16-18 dage, men selv efter de har forladt reden, holder de sig gerne i nærheden af forældrefuglene.

I Danmark yngler dompappen over hele landet i både løv- og nåleskov, men den foretrækker blandskov, gerne i nærheden af fugtige områder. I det vestlige Jylland kan der være langt mellem parrene.

Historie: Flyvende juledekoration

Dompappen er altid populær i vinter- og julefortællinger. Det er også netop, når kulden slår til og sneen falder, at den dukker op i vores havetræer og ved vores foderbræt.

Dens varme røde farve, og smukke gråblå ryg, har gjort dompappen til et selvfølgeligt indslag på julekort - og i det hele taget til et symbol på julen. Den er simpelthen en flyvende juledekoration.

Dompappen er en ret ny fugleart i Danmark. Ikke før 1916 blev de første dompapper set i Danmark, og først 16 år senere fandt man det første ynglepar. Det ynglende par var indvandret fra Sverige, men næsten samtidig skete en indvandring fra Tyskland til det sydlige Jylland. Og den dag i dag har vi stadig to racer dompapper i Danmark. Stor dompap indvandrede til Sjælland, og lille dompap indvandrede til Jylland. I dag er det dog meget svært at se forskel på racerne.

Det danske navn Dompap er et kapitel for sig. Det er afledt af det tyske Dompfaff, som betyder “domherre”, og henviser til den katolske domprovsts kalot og røde kappe. I gamle dage stavede man navnet med “u” og derfor brugte man navnet som et skældsord: “Dum som en dumpap”. 

I fakta-afsnittet herunder kan du se dompappens navn i de fleste europæiske lande.

Fakta: Dompap

Længde

15 cm

Vingefang

22 - 29 cm

Vægt

21 - 27 gram

Ynglealder

1 år

Levetid

4 år (gennemsnitligt)

Trækfugl / standfugl

Primært standfugl i Danmark

Ynglesæson

April - juli

Antal kuld

2 kuld

Antal æg i reden

4 - 6 æg

Rugetid

12 - 14 dage

Fra ægklækning til flyvefærdig?

12 - 16 dage

Latinsk navn

Pyrrhula pyrrhula

Navn i andre lande

Tyskland: Gimpel

Sverige: Domherre

Holland: Goudvink

Storbritannien: Bullfinch

Finland: Punatulkku

Italien: Ciuffolotto comune eurasiatico

Norge: Dompap

Polen: Gil

Spanien: Camachuelo Común

Frankrig: Bouvreuil pivoine

 

Få nyheder om fugle
Hjem
Alfabetisk fugleliste
Quiz
Fuglefløjter
Træfugle
Glasfugle
Favoritter
App