Bogfinke

Der’-der’-der’-der’ ik mere WC‑papir!

Om sommeren er bogfinken er den næstmest almindelige fugl i Danmark, lige efter solsorten. Den er en kær forårsbebuder, hvis sang vækker vinterskoven til live.

Bogfinkens kald, et kraftigt ”fink”, har givet navn til hele finkefamilien.

• Læs videre
• Stemme Synger med dialekt
• Udseende Dæmpede vinterfarver
• Føde Navngivet efter bog
• Ynglevaner Parrer sig 200 gange
• Kulturhistorie Vejrprofeter
• Fakta Bogfinke

Stemme: Bogfinken synger med dialekt

Bogfinken er en kærkommen forårsfugl, som vi hilser velkommen samtidig med de første blomster. Bogfinkens sang vækker vinterskoven til live, når den kaster kaskader af toner ned fra sin sangpost højt oppe i træerne. 

Bogfinke-hannen øver sig på sin sang allerede i marts - men det er først i april at den synger rigtigt. Sangen er et insisterende gentagen ”det det det det ka´jeg si´ li så tit det ska´vær´”. Eller: “jeg jeg jeg kan bedst lide de BRItiske piger!”. Eller: “der’ der’ der’ ikke mere WC‑papir!”. Eller: ”du-du-du må ikk’ smid’ madpapir her”. Du kan naturligvis høre sangen øverst på denne side. 

Bogfinken synger forskelligt fra egn til egn; man siger at bogfinken synger med dialekt. 

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

(27)

Bogfinke (servietring)

84,95 DKK

(20)

Bogfinke (træ)

164,95 DKK

(19)

Bogfinke (med lyd)

109,95 DKK

(36)

Bogfinke (fløjte)

219,95 DKK

Hannen synger for dels at forsvare sit territorium, dels for at lokke en hun til, men om sommeren er det også for at lære de unge fugle at synge. Det er nemlig ikke en evne, de er født med. De unge bogfinke-hanner skal lære at synge i løbet af deres første leveår, det er ikke noget de bare kan af sig selv.

Bogfinkens kald, et kraftigt ”fink”, har givet navn til hele finkefamilien. 

Bogfinken har også et såkaldt regnkald. Det hedder regnkald, fordi man tidligere troede at det var et varsel om regn. Det er en lyd som hannen udsender i yngletiden. Han laver lyden når han ikke har lyst til at synge, for eksempel ved dårligt vejr.

Udseende: Dæmpede farver om vinteren

Hannen er let at kende. Dens bryst er rødbrunt og på hovedet har den en blågrå hætte. Vingerne har to brede hvide striber som man let kan se, både når bogfinken sidder på jorden eller flyver. Hunnen er derimod langt mere anonym og camoufleret med sin gråbrune farve - men har også hvide striber på vingerne ligesom hannen.

Begge køn også hvide yderhalefjer, som ses tydeligt, når fuglene letter.

Om vinteren er bogfinkehannernes farver mere dæmpede. Det gælder dels de unge hanner i deres første vinterdragt, som faktisk ligner hunner. De klare farver er dækket af mere lyst rustfarvede og brunbeige farver. Selv de ældre hanner har en vinterdragt, der er mindre klar i farverne. Farvetonerne i fuglenes vinterdragt har til formål at give fuglen mere camouflage mod jordens farveskala - i trækket og på overvintringspladserne.

Bogfinker færdes ofte i flokke med kvækerfinker, og de to fugle kan godt forveksles. Formerne er ensartede, men bogfinken er lidt mindre, og har et noget mindre næb. Især hunnerne fra begge arter kan let falde sammen med hinanden, dog har kvækerfinken altid en hvid plet på overgumpen, der kan ses når fuglene letter. Kvækerfinkerne har også en mere orange eller okkerfarvet toneskala, og et mere gult næb med en tydelig mørk spids. Desuden har kvækerfinker, i modsætning til bogfinker, mørke kontrastrige bånd hen over issen, som fortsætter ned over nakken.

Føde: Navngivet efter bøgens frugter

Bogfinken lever hovedsagelig af insekter om sommeren, som den finder oppe i træerne. Resten af året lever den af frø og frugter. Hovedkilden til mad er bøgens frugter bog, og herfra stammer fuglens navn. Vinterbestanden af bogfinker svinger med bøgens frøsætning, og det siger noget om hvor vigtig mængden af bog er for bogfinken. Der kan være dobbelt så mange bogfinker i oldenår, det vil sige år med mange bog. De mange bogfinker i oldenår skyldes sikkert, at de gennemtrækkende skandinaviske fugle bliver her, når føden er rigelig.

Om vinteren er den en hyppig gæst på foderbrættet. Den sætter stor pris på nødder og franskbrød, men det meste af tiden hopper de dog rundt nede på jorden og samler frø op. Generelt søger bogfinken meget ofte føde på jorden.

Uden for yngletiden samles bogfinker ofte i fødesøgende flokke, eventuelt sammen med andre småfuglearter. Om efteråret kan bogfinkerne samle sig i store flokke bl.a. på stubmarker.

De fleste af de fugle, som overvintrer, er hanner og for det meste er det yngre hanner der bliver tilbage.

Ynglevaner: Parrer sig 200 gange

Hannen og hunnen parrer sig rigtig mange gange. Forskere har optalt antallet af parringer før æglægningen til 200! Det høje antal parringer er formentlig et modtræk mod utroskab, som er udbredt blandt bogfinkerne. For hannen gælder det om at befrugte hunnens æg, så hans gener kan videregives til ungerne. Men uanset hans anstrengelser, så nytter det ikke altid - han kan sagtens bruge en sommer på at fodre unger, som ikke er hans. Til gengæld kan det jo så være, at hans gener er til stede hos ungerne i en anden rede.

Hunnen bygger en rede af græs, blade, mos og lav, med et ydre lag af lav og edderkoppespind til at holde sammen på den. Reden bliver anbragt tæt ind til stammen på et træ. Hannen flyver troligt op til 1000 gange med hunnen mens hun samler redemateriale og bygger reden, men hjælper rent faktisk ikke med selve redebygningen. 

Hunnen lægger 3 - 6 æg, brunlige med violette pletter. Det er kun hunnen der ruger. Efter 14 dage klækkes æggene - og små nye bogfinker ser dagens lys. Det er en fælles opgave for hannen og hunnen at finde proteinrig kost til de sultne unger. De får serveret små dyr som larver, fluer og edderkopper.

Når ungerne er ca. 2 uger er de flyvefærdige, og efter yderligere 2 - 3 uger er de uafhængige af de voksne fugle.

Kulturhistorie: Vejrprofeter

Ordet “bogfinke” var tidligere et øgenavn om en person, som ikke gjorde, hvad vedkommende var blevet sat til. Ordet “bogfinke” anvendtes også tidligere om en dygtig, kraftig og velsitueret mand: “Han er ingen bogfinke”. Man kunne også bruge bogfinkerne som vejrprofeter. Man sagde, at hvis bogfinkerne samledes ved huse og gårde, så blev vinteren hård med sne og frost.

Fakta: Bogfinke