Gærdesanger

Hurtige, klaprende lyde

Gærdesangeren er en forholdsvis anonym gråbrun sanger, der nemmest opdages og identificeres på sin sang.

Mange gærdesangere er så uheldige at få et gøgeæg i reden.

• Læs videre
• Stemme Hurtige, klaprende lyde
• Udseende Ligner tornsanger
• Føde Insekter
• Ynglevaner Gerne i villahaver
• Træk Vinter i Østafrika
• Fakta Gærdesanger

Stemme: Hurtige, klaprende lyde

Gærdesangeren er en forholdsvis anonym gråbrun sanger, der nemmest opdages og identificeres på sin sang. Det er en særegen sang, som indledes af en lavmælt pludren, efterfulgt af en række hurtige, klaprende lyde i samme tonehøjde. De klaprende lyde er årsagen til gærdesangerens tilnavn, møllefugl eller “den lille møller”, fordi de kan minde om et møllehjuls klapren. I Norge hedder fuglen endda “Møller”. Lydene kan også beskrives som lyden af en pind, der trækkes hen over et gitter.

Kaldet er kort og skarpt - som lyden af to småsten, der klikker mod hinanden, eller som et klip med en hækkesaks.

Udseende: Ligner tornsanger

Gærdesangeren lever skjult i buskads og trækroner, men er en lille, gråbrun sanger med hvid strube og mørke ben. Den har en grålig-beige underside og en hvid strube, mens vinger og ryg er mørkt gråbrune.

Gærdesanger ligner til forveksling tornsanger. Forskellene er meget små. Gærdesangeren er lidt mindre og har i det grå hoved et mørkere parti på kinden. Desuden har tornsangeren rødbrune vinger; det har gærdesangeren ikke. Hvis man kommer helt tæt på, kan man også se, at gærdesangerens benfarve og irisfarve er mørkere gråbrun end hos tornsanger.

Det nemmeste og sikreste er at anvende sangen som kendetegn, når man er i tvivl om, hvorvidt det er en gærdesanger eller tornsanger.

Føde: Insekter

Som hos de fleste trækfugle, der kun er her om sommeren, består gærdesangerens menu  af insekter. Om efteråret kan den dog i begrænset omfang også supplere med bær.

Ynglevaner: Gerne i villahaver

Gærdesangeren yngler både i løvskov og nåleskov, men den foretrækker faktisk villahaver, hvor den gerne yngler i hække og buskadser. Gærdesangeren er derfor mest talrig i det østlige Danmark, hvor man finder de største byer og de fleste villahaver. 

Reden bygges i tæt buskads, gerne 1-1½ meter over jorden. I slutningen af maj lægges 4-6 æg, som han og hun skiftes til at ruge på i de 11 dage der går, inden æggene klækker. Efter yderligere 11 dage er ungerne flyvefærdige.

Hvis gærdesangerparret er uheldige, klækkes kun 1 unge, som til gengæld spiser meget og vokser sig meget stor. Uden at vide det, er forældreparret ved at opfostre en gøgeunge, som straks efter klækningen har skubbet de resterende æg ud af reden.

Gøgen lægger mange æg i gærdesangeres reder, og tidligere blev gærdesanger derfor i folkemunde kaldt “gøgemoder”.

Træk: Vinter i Østafrika

I august/september forlader gærdesangeren Danmark for at søge mod sit vinterkvarter i Østafrika, især Sudan. Trækket foregår om natten og ruten er øst om Middelhavet. 

Fuglen ankommer relativt tidligt om foråret, sidst i april.

Både om foråret og efteråret er Danmark transitland for de øvrige skandinaviske bestande af gærdesangere. Det er især Østdanmark, der får besøg af disse trækgæster.

Fakta: Gærdesanger