Blåhals

Varieret, stærk og klar sang

Mellem 1892 og 1992 var der ingen ynglende blåhalse i Danmark. Men sådan er situationen heldigvis ikke længere.

I dag yngler mere end tusind par her i landet, og bestanden lader til fortsat at vokse.

• Læs videre
• Stemme Stærk og klar
• Udseende Svensk flag
• Føde Insekter og frø
• Ynglevaner Rede tæt på jorden
• Træk Vinter i Afrika
• Fakta Blåhals

Stemme: Stærk og klar

Blåhalsen har en stærk og klar sangstemme, der altid er en stor oplevelse. Den er varieret og ofte blandet med imitationer af andre fugles sang.

Hannens sang indledes med en række gentagne toner, der langsomt tiltager, før blåhalsen slår over i en pludrende symfoni af smukke strofer. Symfonien har gentagne indslag, og som sagt gerne lånte kompositioner fra andre fugle.

Kaldet er som regel et tørt, smækkende “track”, der godt kan lyde som en snor, der slår mod  flagstangen. Når blåhalsen er urolig, kan den udsende et et stenpikkeragtigt, fløjtende “hiit” eller en rødstjertimitation, “huit”.

Læs videre efter disse varer fra vores webshop:

(9)

Blåhals (træ)

164,95 DKK

(16)

Blåhals (med lyd)

109,95 DKK

Blåhalsens sang kan forveksles med kærsangerens, men blåhalsen synger i et meget langsommere tempo. Desuden er kærsanger fåtallig i det vestlige Jylland, og det er netop her, at blåhalsen har sin største udbredelse.

Udseende: Svensk flag

Blåhalse-hannerne har en farvet plet på struben, midt i alt det blå. Pletten er enten hvid eller orange. Ynglende blåhalse i Danmark har en hvid plet (sydlig blåhals), mens blåhalse med en orange plet er på gennemtræk (nordlig blåhals).

Hunner, ungfugle og hanner i vinterdragt har kun lidt blå på struben, som ellers er hvid eller gråhvid. Hos nogle ældre hunner kan der være en del blåt, der kan kan få hunnen til at ligne en han.

Udover hannernes markante blå strube, har blåhalsen en tydelig lys øjenbrynsstribe og en hale med rustrøde felter, der let ses i flugten.

Størrelsen kan bedst sammenlignes med en rødhals, men blåhalsen virker mere slank og har længere ben. 

Det videnskabelige navn er Luscinia svecica. Slægtsnavnet Luscinia er latin for nattergal, mens “svecica” betyder “svensk”. Det er en reference til farverne i det svenske flag, hvor den gule farve i 1700- og 1800-tallet var mere orange end i dag, og mindede om den orange strubeplet, som den sydlige blåhals har.

Føde: Insekter og frø

Blåhalsen lever af insekter, edderkopper, larver og frø. Fuglene opholder sig tæt på jorden, hvor de flyver rundt og søger efter føde. Flugten foregår med hastige vingeslag, efterfulgt af en kort glideflugt inden landing.

Ynglevaner: Rede tæt på jorden

Mellem 1892 og 1992 var der ingen ynglende blåhalse i Danmark. Men sådan er situationen heldigvis ikke længere. I dag yngler mere end tusind par her i landet, og bestanden lader til fortsat at vokse.

Blåhalsen placerer sin rede tæt på jorden i bevoksninger af tagrør og pil nær rindende vand; det kan være i våd- eller markområder.

Når det er tid til at lægge de brunspættede grønne eller blå æg, 4-7 stk., er hannen meget beskyttende over for sin æglæggende mage i de første dage. Han holder sig som regel inden for en meters afstand, og mandsopdækker hende, når hun forlader reden. 

Hunnen ruger i 14-15 dage inden æggene klækker. 

Hvis hunnen vælger at starte et nyt kuld, sørger hannen for det første kuld indtil de er uafhængige.

Træk: Vinter i Afrika

Tidligt på efteråret søger blåhalsen mod vinterkvarteret. Den sydlige blåhals overvintrer på de afrikanske savanneområder. Nogle bliver dog i Middelhavsområdet. Blåhalsen er tilbage i Danmark i løbet af de første aprildage.

Blåhalsen trækker, i lighed med de fleste trækfugle, om natten.

Fakta: Blåhals